Her er alle hunde og mennesker velkomne

Lydighed

Familiehunde og konkurrencetræning med basis i DcHs C- og B-program. Læs om DcH Danmarks konkurrenceprogrammer her.

I praksis er der 3 grupper af hundeøvelser + det løse, når vi tager noget med fra andre programmer eller helt uden for nummer.

–  Der er rene lydighedsøvelser: plads, gå pænt, stå, sit og dæk.
–  De lidt friere øvelser: spring, apport og fremadsendelse,
–  Og dem med selvstændigt hundearbejde: Frit søg, rundering og spor.

Nøgleordet for træningen er operant indlæring. Indholdet er, at det, hunden selv har lært, sidder meget bedre fast end det, den er tvunget eller lokket til at gøre.

Man kan også finde de spændende udtryk: Positiv forstærkning/negativ forstærkning, som betyder, at vi roser hunden, når den gør det rigtige, og ignorerer fejl.

I gamle dage indlærte man øvelsen; at gå pænt, ved at rykke i hunden, når den fejlede. Rykkene tæller for aktiv straf. Falder de forkert, får man lært hunden, at det gælder om at holde linen stram eller bare, at det er ubehageligt at gå med far/mor. Det ses desværre stadig nogle steder. Den anden vej er at belønne hunden, hver gang den gør noget rigtigt. Det er faktisk svært, men når man gør det grundigt nok, får man en hund, som er gladere for at gå pænt end at lave alt muligt andet. Det er et stykke på vejen. Belønningen tæller som aktiv ros. Det svære er det andet; at ingen belønning virker som passiv straf.

Der er skrevet tykke bøger om denne grundmetode med varianter over brug af lokning og shaping i meget forskellige grader. Det grundlæggende kan alle lære. Som aktiv konkurrencehundefører og træner så ved jeg, at lokning virker – lige så længe lokkemidlet er der – og dermed nærmest spild af tid, hvis man vil bruge det uden lokkemidlet.

For de rigtig avancerede er der så den ultimative overbygning: At få hunden til at lære dig at gå pænt, så det er den, der “holder øje” med dig, så du bliver på plads og giver passende med guffer. Det bliver pludselig rigtigt sjovt, for så er det dig, der lurer på at kunne stikke af fra hunden, og den, der må holde opmærksomt øje med dig.

Spor og frit søg burde stå i en hunderettighedserklæring – hundene er født med en lugtesans, evne og hjerne, så det at lære de næseøvelser svarer nærmest til, at et menneske lærer at læse.

Rundering er en anderledes ting – målet er også en næseøvelse, men her skal næsen bruges til at finde en skjult mand, som hunden skal blive ved og helst gø ad. Det er meget forskelligt, hvordan det falder for de forskellige hunde. For nogen er det himmeriget at få lov til at gø og endda få noget for det, for andre er det sværere, men at finde en mand og få guffer, før far eller mor kommer og stopper det hele, det kan alle nå frem til.

Hundetræning skal således være sjovt for både hund og fører!

/Henrik,
Træner gennem ca 33 år, men jeg har gjort mig umage med at lære nyt (og genlære) på kurser m.m. hele tiden.